Mange, især studerende, henvender sig til os for at indhente konkret viden i forbindelse med udarbejdelse af projektopgaver om plast. Det er positivt, at bæredygtighed og plast er så højt på dagsordenen.
Nedenfor har vi samlet de oftest stillede spørgsmål og vores svar på dem. Vi opfordrer til, at du sætter dig ind i disse og også undersøger vores hjemmeside samt diverse links og litteraturhenvisninger, inden du henvender dig til os med supplerende spørgsmål.
Dansk Affaldsminimering (DAM) er én af de få genanvendelsesvirksomheder i Danmark, som producerer genanvendt plast ud af den beskidte husholdningsplast, også kaldet emballageplast eller post-consumer plast. Denne har vores primære fokus, men vi modtager også plast fra industri og erhverv. Den nye plastråvare afsættes i form af granulat eller flakes til plaststøbere, der producerer plastprodukter.
Målet for os er at få plasten tilbage i det cirkulære kredsløb og dermed nedbringe brugen af jomfruelig plast, som har et langt højere CO2 aftryk end genanvendt plast.
Vi modtager kun plast fra Danmark. Fordelingen for nuværende er ca. 50/50 fra kommuner/regioner og erhverv.
Kravet til bæredygtighed og nedsat CO2 udledning skærper tydeligvis – og heldigvis - interessen hos såvel det offentlige som den private sektor for at komme af med den indsamlede eller producerede plastaffald til regenerering.
Fra kommunerne er det den indsamlede husholdningsplast, fra regionerne er det både husholdningsplast og engangsplast fra hospitalsafdelingerne. Fra erhverv er det, udover husholdningsplast fra restaurationer og storkøkkener, også afskær/rester fra produktion samt alt fra opgravede rør til kasserede slikbokse og plastbøjler.
En stor mængde plastaffald modtager vi således en betaling for at tage imod og håndtere på en miljømæssig forsvarlig måde. Prisen afhænger af flere forskellige parametre, som vurderes ved testkørsel, ved gennemsyn af fotos og visuelt ved modtagelse af hvert læs.
Plastfraktioner med samme plasttype og kvalitet, som fx kasserede skraldespande fra kommuner, kar fra industri og produktionsspild, er noget vi typisk opkøber, da regenereringsprocessen er kortere og kræver mindre tilpasning.
I begge tilfælde sker afregningen efter en kilopris baseret på nedennævnte parametre:
Som udgangspunkt stiller vi ikke krav til plastaffaldets kvalitet ved modtagelse. Dog skal fraktionen indeholde en vis mængde PP og PE, dvs. hård plast som eksempel bøtter, dunke, kødbakker og andre formstøbte plastprodukter, da vores anlæg er bygget til netop at behandle disse typer. Den bløde plast, poser, folier og film, sorteres fra og sendes til genanvendelse i udlandet.
Jo ringere kvalitet og større spild grundet manglende forsortering, jo højere pris forlanger vi for at regenerere fraktionen til en acceptabel kvalitet. Og naturligvis med en vurdering af, hvorvidt den nye plastråvare har en realistisk afsætningspris på plastmarkedet.
Er det leverede plastaffald en blanding af forskellige polymerer, kan den regenereres til et PP/PE mix eller den kan udsorteres til PP og PE. Vi kan desuden kundetilpasse og oparbejde regeneratet i ekstruderingsprocessen ved at tilsætte forskellige additiver (ex. styrke, hårdhed, farve), afhængigt af hvilket produkt, plasten skal genanvendes i.
Vores produktionsanlæg hviler på densitetssortering. Kort fortalt betyder det, at PP/PE og PET adskilles på baggrund af deres massefylde. Dette foregår i vand, hvor PET flyder og PP/PE synker.
Til adskillelse af PP og PE benyttes NIR teknologi i en såkaldt flakesorter, som kan sortere på farve og type.
Skønt markedet for genanvendt plast for øjeblikket er udfordret pga. de lave oliepriser, mærker vi fortsat interesse fra såvel designere, plaststøbere og større leverandører, indenfor eksempelvis rengøring, kosmetik, møbler til at erstatte virgin plast med genbrugsplast, hvor det er muligt. Fordi det er medvirkende til et lavere CO2 aftryk i klimaregnskabet og styrker virksomhedens grønne profil.
Typisk leverer vi den genanvendte plast til plaststøbere, der enten på foranledning af dem selv eller deres kunder, ønsker at erstatte brugen af jomfruelig plast i et specifikt emne. Det kan både være af hensyn til den bæredygtige dagsorden, men også af økonomiske årsager. I disse tilfælde er det DAM’s opgave at skabe en homogen plast med de rette kvaliteter og værdier, som plaststøberen kræver til emnet.
Er vi heldig at komme med i processen fra start, når et nyt produkt skal designes, kan vi bidrage med viden om, hvordan f.eks. plastproducentens støbeform skal designes, så der skal bruges færrest mulige ressourcer og tilsætninger på at regenerere plasten til formen.
Plastleverandøren er først og fremmest optaget af at komme af med sit plastaffald. I visse situationer udfordrer vi kunden på at blive en del af den bæredygtige cirkulære løsning ved at spørge ind til og samtænke muligheden for at bruge den regenererede affaldsplast til nye produkter i egen virksomhed eller kommune. Stolen Falk er et eksempel på et sådant samarbejde med Houe Møbler og hotelkæden Sinatur.
Konkrete eksempler på, hvilke nye produkter vores regenererede plastråvare indgår i, kan du finde her
Vores produktionsspild afhænger af plastaffaldets sammensætning og forurening. De enkelte leveringer har vidt forskellig karakter, hvad enten de stammer fra kommunerne eller fra erhverv og industrier.
I husholdningsplasten, bortskaffes ca. 10 % af inputtet som slam, som udgøres af papir, lim, madrester mv. 50-60 % er PP og PE som regenereres til ny råvare. De resterende 30-40 % indeholder primært PET, sammenblandet med andre plasttyper som ABS, PS og multilayer. På nuværende tidspunkt bortskaffes denne fraktion til forbrænding. Da vi allerede har kværnet og rengjort plasten, er det en uforholdsmæssig dyr løsning for os, samtidig med at det miljømæssigt er uholdbart.
Kvaliteten på vores regenererede plast måles via diverse laboratorietests, som MFI, MFR, FTIR, træk- og slagprøver m.fl.
De aktuelle datablade med værdier og angivelser matcher så vidt muligt kundens, dvs. plaststøberens krav relateret til det plastprodukt, råvaren er tiltænkt.
Hvert år producerer vi i Danmark ca. 370 tons plastaffald og langt det meste hældes stadig i de danske forbrændingsanlæg med unødvendigt store CO2 udledninger som konsekvens. Kun ca. 20% af det danske plastaffald genanvendes, og for husholdningsplast er tallet endnu mindre. Lovgiverne, både i EU og Danmark, har taget initiativer i et forsøg på at knække plastaffaldskurven. Både påkrævet og på tide, taget i betragtning, at verdens plastikproduktion forventes at stige med 20 % frem mod 2050 og står til at tegne sig for halvdelen af verdens olieefterspørgsel.
Når virgint plast fremstilles ud fra olie udledes der 2,35 kg CO2 pr. kg. plast, mens det tilsvarende tal for genanvendt plast er 0,16 kg. CO2. Dvs. CO2 besparelsen er ca. 2,2 kg CO2 pr. kg. plast.
Læs mere her om vores beregninger af CO2 besparelsen
Den beskidte husholdningsplast udgør en særlig stor udfordring i forhold til genanvendelse, og Danmark ligger rent faktisk i den dårligste ende, idet kun ca. 18% genanvendes.
For det første fordi den indsamlede fraktion består af mange forskellige typer plast med vidt forskellige egenskaber, dvs. forskellige polymerer, bl.a. med hver sit smeltepunkt og tilført forskellige additiver for at give den aktuelle emballage en særlig værdi i forhold sit formål.
For det andet fordi affaldsplasten ofte er forurenet med fødevarerester, multilayers, papirlabels, lim og snavs. For det tredje fordi fraktionen også typisk kan indeholde metaller, pvc, elektronik mm., som både forårsager et betragteligt slid på anlægget, men også indeholder kemikalier og additiver, som vi ikke må videreføre i den regenererede råvare.
Som udgangspunkt stiller vi ikke krav til plastaffaldets kvalitet ved modtagelse. Men jo ringere kvalitet og jo større spild, jo højere pris forlanger vi for at regenerere fraktionen til en acceptabel kvalitet. Og naturligvis med en vurdering af, hvorvidt den nye plastråvare har en realistisk afsætningspris på plastmarkedet.
Er det leverede plastaffald en blanding af forskellige polymerer, kan den regenereres til et PP/PE mix eller den kan udsorteres til PP og PE. Vi kan desuden kundetilpasse og oparbejde regeneratet i ekstruderingsprocessen ved at tilsætte forskellige additiver (ex. styrke, hårdhed, farve), afhængigt af hvilket produkt, plasten skal genanvendes i.
PET i husholdningsplasten er en udfordring for os, da denne andel stiger og dermed nedsætter genanvendelsesgraden.
DAM’s extruderingsanlæg er bygget til at genanvende PP og PE, som adskiller sig fra PET ved at have en åben molekylestruktur. PET’s lukkede molekylestruktur fordrer, at den skal tørres, pulveriseres og granuleres i een og samme arbejdsgang, for at pulveret ikke optager fugt, som i så fald vil indkapsles i granulatet og først frigives og dermed skabe problemer i støbeprocessen. Derfor kan vi ikke producere PET granulat.
EU har fastsat et sæt regler for plast til fødevarer, benævnt Forordning 10/2011, bl.a. med en liste over fastsatte grænser for stoffers afsmitning på fødevarer, som du kan læse nærmere om her
DAM’s regenererede plast lever ikke op til disse regler, da det ikke er muligt at opnå fuld sortering på plasttyperne og fordi vi således ikke kan dokumentere sporbarheden i affaldsplasten på samme måde som Dansk Retursystem, der indsamler flasker i flaskeautomaten, kan.
Hvad angår selve produktionen, har DAM en miljøgodkendelse, der er udstedt og revurderes årligt af Randers kommune. Denne angiver hvilke plasttyper fra Miljøministeriets EAK liste vi må modtage, hvordan vi skal opbevare og behandle plasten, samt endelig en række krav til vandforbrug, grænseværdier for spildevandet, støj osv.
Hertil kommer myndighedskrav i forhold til brand.
